En mand med sans for gås og and

Oppe i Djurslands nordvestlige hjørne går den økologiske landmand Christian Hansen sine helt egne veje for at give ænder og gæs så naturligt et liv som muligt.

tekst af: per henrik hansen

Blandt fjerkræavlere og økologer er der dem, der mener, at Christian Hansen er langt ude.
Ikke kun fordi han bor og har sine frugttræer, marker og dyr nord for Udby, 100 meter før den smalle asfaltvej slutter. Deroppe hvor det nordvestlige hjørne af Djursland er forlænget med et stykke bakket land, som kiler sig op mellem Randers Fjord og Kattegat.
Nej, grunden til, at Christian Hansen ikke er bonkammerat med alle i branchen, er snarere kombinationen af hans skarpe meninger og hans egen entusiastiske måde at drive landbrug på. Den har drevet ham ud i et kompromisløst arbejde for at få dyrevelfærd, miljøhensyn og maksimal kvalitet af de færdige produkter til at gå op i en højere enhed. Og undervejs har han – den ivrigt talende Christian Hansen – fået sagt et par ting om moderne fødevareproduktion, som ikke just har været en klappen kollegerne på skulderen.

Nej til industri

– Det der med, at økologiske varer kun må koste 10 – 15 procent mere end de konventionelle, det holder ikke, når de konventionelle producenter er blevet så industrialiserede, som de er, erklærer han.
– Nogle økologer er så også blevet industrielle i deres produktion for at kunne følge efter de konventionelle ned i pris. Men det vil jeg ikke. Jeg har altid produceret på den måde, som jeg mener, er den rigtige, og så har jeg taget den pris, som er nødvendig for at få det til at løbe rundt. Jeg er aldrig blevet rig af det, men det er nu min måde at gøre det på.
Den kompromisløse holdning fører tydeligvis til, at fjerkræet stortrives. Det gjaldt i hvert fald den dag i sensommeren, da Spis Bare’s udsendte var på besøg for at se, hvordan juleanden og julegåsen også kan have det, før de kommer under kniven og i skoldekarret.

Ænder under kirsebærtræer

Under et tæt løvhang mellem nogle hundrede velvoksne kirsebærtræer går en flok på 650 hvide ænder rappende rundt, mens de holder sig i nærheden af fodertrug og et stort kar med vand.
Kombinationen af fjerkræ og frugtavl er en kongstanke for Christian Hansen. De to produktioner passer nærmest perfekt sammen i økologisk drift, mener han.
En del af forklaringen er, at træerne giver ly og læ for fjerkræet. Men det er lige så vigtigt, at dyrene æder insekter og nedfaldsfrugt med sygdomme, som kan skade frugttræerne og næste års høst. Ukrudt og græs mellem træerne tager de fjerede hjælpere sig også af.
– Normalt siger folk med forstand på ænder, at de ikke æder græs. Men det gør de altså, hvis bare det vokser tæt på deres foder og vand, siger Christian Hansen.

Gødning til træerne

Ænderne kan dog ikke nøjes med det foder, de selv kan finde i frugtplantagen. Men det er faktisk også en fordel.
For noget af det korn og de andre afgrøder, som Christian Hansen fodrer ænderne med, kommer ud af deres bagerste ende som naturlig gødning. Og lige netop kirsebærtræer har god brug for gødning. Det samme gælder blomme- og nøddetræer samt hyldebuske.
Derfor flytter han med nogle ugers mellemrum andeflokken fra den ene til den anden del af plantagen, hvor de forskellige afdelinger er delt op med trådhegn.
Ænderne er ligeglade med at få besøg. De fortsætter uanfægtet med at hyggespise af foderet og det, de nu kan finde på jorden, alt imens de rapper nærmest pludrende til hinanden.

Gæs er sjovere

Anderledes er det med gæssene.
– De er meget sjovere at have med at gøre end ænderne. Gæssene kan man ligefrem snakke med, og man kan få dem til at følge efter sig. Man kan mærke, det er dyr med en vis stolthed, fortæller Christian Hansen.
Han demonstrerer sine ord ved at gå ind i en stor indhegning med 250 gæs. Ganske rigtigt får han dem til at give et højlydt skræppende svar, da han kalder på dem og får dem til at gå efter sig i en stor samlet flok.
Snart efter er gæssene dog igen optaget af at æde sig tykke og fede, og den eneste lyd, der høres, er den stilfærdige smasken fra 250 gåsenæb, der tager for sig af græs, mælkebøtter og andre gode sager.
– Gæssene fungerer rigtig godt som plæneklippere, og når de er nogle uger gamle, kan de klare sig uden andet foder end den bevoksning, der er i plantagen, forklarer Christian Hansen.
Når gæssene ikke får foder, kommer der ikke gødning med nye næringsstoffer til de dele af plantagen, hvor gæssene går. Deres afføring indeholder jo kun næringsstofferne fra planter, som er på stedet i forvejen. Og det er godt for blandt andet æbletræerne, der ikke tåler for meget gødning.
Samtidig hjælper gæssene – ligesom ænderne – også med at holde ukrudt, skadedyr og plantesygdomme i skak. Og lever tilmed under så naturlige og sunde forhold, som det nu er muligt for gæs i fangenskab.

Høj kvalitet – og pris

At resultatet også kulinarisk set er i top, får Christian blandt andet bekræftet, når de gode restauranter i Østjylland køber ind hos ham.
Det store minus er, at der ikke kan produceres nær så mange fjerkræ som normalt, når der skal være harmoni i helheden.
– Økologireglerne siger, at der må være op til 666 gæs pr. hektar jord. Men jeg har kun 40-45, for det er det antal, der skal til for at holde græsset nede i en frugtplantage.
Hvis der er flere gæs, begynder de at skade træerne ved at æde af dem, og jeg bliver nødt til at hente korn eller andet foder ind til dem. Og når foderet har været en tur gennem gæssene, bliver det til gødning, som der så kommer for meget af i plantagen. Og det går ud over miljøet, når gødningen bliver skyllet bort af regnen og giver for mange næringsstoffer i vandløb og hav.
Når produktionen er så relativt lille, bliver prisen pr. slagtet dyr også højere end ved større produktioner. På torvet i Århus tager Christian Hansen 500 kr. for en and på 3,5 kg, og 800 kr. for en gås på 5 kg.
Han er godt klar over, at det er mange penge for de fleste mennesker.
– Men det er jo et spørgsmål om prioritering. Til jul bruger folk også mange penge på gaver og slik, måske kan de skære lidt ned der, og få råd til en ordentlig gås eller and, mener han.

Ny kommentar: