Den første bakke jordbær – båret ud af butikken i hånden, og forsigtigt stillet oven på sødmælk, en lille piskefløde og de andre indkøb – og så på cykel hjem med et forventningsfuldt smil om munden. Så nu er sommeren kommet, skriver Nanna Simonsen. Trods mængden af importerede bær er det stadig noget særligt, når jordbærsæsonen begynder i Danmark. Og jordbær er stadig en af de allerstærkeste sommerbebudere.

Franskmænd er kendt for deres hang til god rødvin og fede oste. Alligevel er overvægt ikke et problem for franskmændene i samme grad som for f.eks. amerikanerne. Det er fordi franskmændene er bedre til at nyde maden, hævder den franske sociolog Claude Fischler. Han står bag et stort sammenlignende studie af spisevaner i USA og en række europæiske lande.

Titlen er tyvstjålet fra et skilt i kantinen på DTU. Det kunne også hænge i køkkenet hos forstanderen for Suhrs Husholdningsskole, Lars Sonne-Hansen. Her er køleskabet fyldt med rester og delikatesser til at garnere dem med. Han mener, vi smider alt for megen lækker mad ud! Det er et enormt ressourcespild. Og gastronomisk set går vi glip af en masse, når vi dropper restemaden.

Vegetarer lever længere. Det viser flere undersøgelser. Og det holder, selvom argumentet for at spise vegetarisk har ændret sig med tiden: først ville vegetarerne redde deres egen sundhed. Siden verden. I dag vejer hensynet til miljøet tungt, når vi beslutter os for at droppe kødet, mener Sune Borkfeldt, talsmand for Dansk Vegetarforening.

Kartofler burde pakkes ind i vat. I stedet behandles de hårdt og ubamhjertigt. Måske derfor, måske fordi vi ikke gider skrælle, spiser vi kun halvt så mange, som nogen synes, vi burde. Det fører til kartoffelkampagner og forskning i babykartofler med sart skind, i håb om, at de kan trække os tilbage til kartoffelfadet.

Engang for længe siden blev frossent vand skåret ud af søerne om vinteren for at blive brugt ved fremstillingen af en af de dejligste delikatesser, man kan nyde: iscreme.
I dag har de fleste mennesker på vore breddegrader en fryser. Og isindustrien sørger for rigelig is til den. Det meste er desværre fyldt med tilsætningsstoffer, samvittigheden har holdt ferie i årtier, skriver Kille Enna. Og smagen er alt andet end himmelsk.

Berømt for sin mad og sin restaurant, ja, men ikke nogen feteret stjernekok. Det siger nemlig ikke Skye Gyngell noget. Hun lever for råvarerne i og udenfor gartneriet og for at forvandle dem til mad med en fuldendt smag. Ambitiøst, men uprætentiøst ligesom stemningen i restauranten.

Det er fredag, klokken har rundet middag, og der er mildt sagt trængsel på Borough Market, som bugner af råvarer og specialiteter fra hele verden. Rå grøntsager i hele farveskalaen, ferske fisk, nybagt brød, hjemmelavet chokolade og kager, tørrede frugter, friskbrygget kaffe, syltede oliven, modne oste, håndgjort pesto, friskstoppede pølser, salte muslinger… ALT hvad hjertet – og maven – begærer.
Markedet er også et populært frokoststed for forretningsfolk fra City, Londons business-område. Habitklædte bankfok og ditto forsikringsansatte strømmer til i den fleksible frokostpause, der – viser det sig – ofte også strækker sig over en pint eller to på pubben.

Ved nogle af artiklerne her på siden kan du deltage i nogle små læserundersøgelser.
For eksempel om du nogensinde smagt hestekød?

se spørgsmålene her:

Opskrifter til 4 og 400

Spis Bare er til alle, der professionelt beskæftiger sig med mad. Og det betyder til personalet i både små og store køkkener. Derfor var den gode intention, at alle opskrifter i magasinet både denne gang og fremover skulle findes i en version til henholdsvis 4 og 400 spisende.
Men det har vist sig at være vanskeligere end som så. Så derfor vil vi opfordre store køkkener til at lade sig inspirere og eksperimentere med opskrifterne i magasinet og give erfaringerne videre til læserne.

I starten handlede Slow Food mest om gastronomi. I dag er sloganet ‘good, clean and fair’ – et klart signal om, at der udover smagen også lægges vægt på det miljømæssige aspekt af fødevareproduktionen.

De fleste danskere får alt for lidt D-vitamin. Susanne Bügel frygter, at vi vil få alvorlige helbredsproblemer. Og Pia Eiken beklager, at de officielle anbefalinger halter bagefter forskningsresultaterne. Begge eksperter anbefaler, at vi får sol på huden hver dag. Og et dagligt D-vitamintilskud.

Det er ikke alene kalorier, der tæller. Madens smag spiller en afgørende rolle for, om vi bliver mætte. Er måltidets sensoriske kvalitet høj, kan det være med til at forhindre, at vi spiser for meget, mener Birgitte Escherich, chef for Kostkompagniet.