Offentlig mad skal bevise, at den er noget værd

Åbn køkkendøren og vær med til at sætte dagordenen med forskning, lyder anbefalingen til de madprofessionelle fra Bent Egberg Mikkelsen, Danmarks første professor i ernæring og måltidsservice. Spis Bare har spurgt ham, om ikke det er hans opgave.

tekst af: marie preisler

Er det ikke spild af tid og penge at udnævne en særlig professor i offentlig mad?
– At lønne mig er småpenge i forhold til, hvad det offentlige poster ud på offentlige måltider uden at have sikkerhed for, at midlerne er brugt bedst muligt. Politikere handler kun, hvis der er belæg for, at handlingen nytter. Der skal være evidens. Nogen kan synes, det er lidt morsomt og gammeldags at udnævne en professor. Men sådan fungerer vores videnssamfund nu en gang, og det er nødvendigt for at styrke forskningen og dermed få skabt evidens. Eksempelvis udskrev EU en kæmpecheck til skolefrugt, efter at et forskningsprojekt havde dokumenteret, at mere frugt og grønt i skolen ville gøre en vigtig forskel.

Går du så rundt oppe på Aalborg Universitet og tænker stort om, hvad der sker ude i de offentlige køkkener?
– Det lyder meget akademisk. Man kan ikke kloge sig om sund mad til skolebørn og børnehaver, hvis man sidder dagen lang på sit universitetskontor. Det gør jeg heller ikke. Jeg er meget ude i felten, og den forskning, som jeg laver sammen med min forskningsgruppe og kolleger, er meget praksisnær.

Hvad er det nye?
– Når det gælder skolemad, er det nødvendigt at tænke helt nyt. Den største fejl, vi kan begå nu, er at lade kokkene kloge sig på, hvad børn vil spise. Det duer ikke at betragte sund skolemad som en ren fødevareting. Skoleledelse, klasserummet og læring om mad er det primære. Fødevarerne kommer i anden række. Vi skal have involveret lærerne og tale deres sprog. Derfor tager vi nu de første spadestik til en alliance med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Vil du anbefale politikerne gratis skolebespisning?
Det er ikke min afgørelse, om maden skal være gratis, men jeg kan slå fast, at vi kun opnår en ernæringsmæssig gevinst ved at gøre skolemad til et kollektivt projekt og ved at gøre den til et led i dannelsen. Skolemaden skal være for alle – som i Italien, Finland og Sverige. Frokosten skal være et fællesskab og en social spisesituation. Det er umuligt med en tilvalgsordning. Den vil aldrig blive brugt af mere end 10-20 procent af børnene.

Skulle du så ikke også tvinge lærerne til at spise sammen med eleverne. De sidder jo og trommer i bordet for at få eleverne til at spise op, så de selv kan komme på lærerværelset og spise med kollegerne?
Jeg vil ikke tvinge nogen til noget. Men vi kan starte en debat, der vender spørgsmålet på hovedet. Fra bedre mad gennem skolen til bedre skoler gennem maden. Der er behov for en debat med skolen og dens aktører, og den tager tid.

Hvornår kan vi forvente valide forskningsresultater fra din hånd?
– Jeg er en del af et forskerteam og indgår også i teams med deltagere fra andre institutioner. Sidst på året er vi færdige med en undersøgelse af skolemad.

Du beskylder ansatte i offentlige køkkener for at være alt for passive. De skal protestere mere, når politikerne laver om for at spare. Er det ikke din opgave at råbe vagt i gevær?
– Politikere tager beslutninger hen over hovedet på de offentlige køkkener. Det er nok kulturelt betinget, men kunne til dels undgås, hvis de ansatte i køkkenerne og deres fagforening blev bedre til at dokumentere, hvad der virker. Sygeplejerskerne og pædagogernes fagforeninger har været gode til at sætte gang i forskning. Jeg tror, de har indset, at det er umuligt at komme i pressen og blive hørt af politikerne uden undersøgelser, der kan bakke deres synspunkter op.

Ny kommentar: