Rå og uforfinet livsstil

Rå mad er den rene livseliksir, siger tilhængerne. Men dét holder ikke, i hvert fald ikke sundhedsfagligt set, siger ernæringsekspert Oscar Umahro Cadogan. Alligevel anbefaler han at alle sluser en god portion rå føde ind i den daglige kost. For mange næringsstoffer optages bedst fra rå mad.

tekst af: jakob vedelsby

En livsstil hvor man lever af rå mad, der ikke er varmet op til over ca. 42 grader, har tidligere været forbeholdt excentriske Hollywood-stjerner. Men de senere år er stadig flere sprunget med på vognen – også i Danmark.
Raw food-fænomenet kan dateres adskillige årtier tilbage til blandt andre den holistiske læge Ann Wigmore, der i midten af forrige århundrede helbredte sig selv for alvorlig sygdom med blandt andet hvedegræsjuice. I Danmark var ernæringseksperten Julie Vøldan en af pionererne, men raw food var kun ét aspekt i den måde, hun arbejdede på.
Da raw food trenden kom til Californien, begyndte der at skyde eksklusive raw food-restauranter op. Amerikaneren Charlie Trotter er blandt de kokke på den internationale scene, der har ladet sig inspirere, og i 2003 udgav han kogebogen ‘Raw’.
Tankegangen bag den rå livsstil er, at rå mad giver større vitalitet, mindre søvnbehov, et slankere og sundere udseende og en bedre almentilstand. Og forklaringen er den, at man ved at spise ubehandlede råvarer, bevarer vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, der ødelægges ved kogning eller stegning.

Nænsom tilberedning

Kok og ernæringsekspert Oscar Umahro Cadogan er delvist uenig i dén præmis. Det holder ikke rent sundhedsfagligt, når raw food-tilhængere hævder, at man nødvendigvis får mest næring ud af grønsager ved at spise dem rå, siger han.
– Der er ingen tvivl om, at det er fantastisk godt for ens velbefindende og helbred at spise meget planteføde. Men det er i flere tilfælde en klar ernæringsmæssig fordel at tilberede sine grønsager. Den kræftbeskyttende antioxidant, lycopen, i tomater optages eksempelvis bedre i kroppen, hvis tomaterne har fået kraftig varme. Det samme gælder betacaroten og andre carotener i rodfrugter og isothiocyanater i broccoli, hvidkål, blomkål og andre medlemmer af korsblomstfamilien. Nyere forskning peger f.eks. på, at isothiocyanater virker forebyggende på folkesygdomme som kræft, hjertekarlidelser og knogleskørhed, siger han. Han tilføjer, at man endelig ikke må sønderkoge sine grønsager.
– De skal tilberedes nænsomt og enten lynsteges eller dampes et minut eller to.
Oscar Umahro Cadogan pointerer samtidig, at raw food-tilhængerne har fat i den lange ende i forhold til salater, frugter og bær. De fleste af næringsstofferne herfra optages nemlig bedst, hvis man indtager dem helt rå, fordi blandt andet C-vitamin og folsyre nedbrydes ved opvarmning.

Fisk og kød til hjernen

Dedikerede fans af raw food spiser hverken kornprodukter, kerner eller tørrede bælgfrugter, da de er svære at fordøje i rå form, og nogle af dem indeholder ligefrem giftstoffer, der først forsvinder ved kogning. I stedet spirer de dem og indtager de små nye planter.
Nødder er også en fast ingrediens i en raw food-menu, og det samme er sødemidlet agave-sirup, som en del raw food spisere, ifølge Oscar Umahro Cadogan, har en tendens til at overforbruge. Og det er problematisk, siger han, fordi fruktosen i agave-sirup påvirker leveren til at producere kolesterol og mættet fedt.
Mange raw food-tilhængere er vegetarer eller veganere, mens nogle spiser rå fisk og animalske råmælksprodukter. Kød er et sjældent syn i en raw food-diæt, da råt kød ofte er svært fordøjeligt. Samtidig er det et hyppigt brugt argument imod kødspisning blandt raw food-tilhængere, at mennesket er skabt til udelukkende at spise rå, ikke-dyriske fødevarer.
Men det er forkert, siger Oscar Omahro Cadogan.
– Alt tyder på, at mennesket tog springet fra at gå på fire til to ben – og at vores hjerne for alvor udviklede sig – efter at vi lærte at jage, beherske ilden og tilberede og spise dyr, fisk og planteføde. I dag har mennesket en kæmpehjerne, som er afhængig af store mængder næringsstoffer og protein. Og det kan være svært at få, hvis man udelukkende lever af rå planteføde. Men der er også masser af vigtige næringsstoffer for hjernen i grøntsager, bær og frugter, så de skal på ingen måde udelukkes, pointerer han.
Oscar Umahro Cadogan kan godt være bekymret for, at børn, der bliver opfostret på 100 pct. vegetarisk og rå mad, ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer til, at deres krop og hjerne udvikler sig optimalt. Men også voksne raw food entusiaster skal være påpasselige, siger han.
– Voksne, der lever udelukkende af vegetarisk raw food, kan komme til at mangle blandt andet jern, zink, vitamin B12, omega-3 fedtsyrer, jod og visse aminosyrer. Det kan bidrage til problemer som knogleskørhed, lav blodprocent, manglende menstruation, depression og andre fejl i hjernefunktionen. Derfor fraråder jeg at sætte børn på en raw food kost. Og voksne bør få professionel hjælp til at beslutte, hvilke vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer de skal supplere med.

Halvt rå

Oscar Umahro Cadogan vurderer, at antallet af hardcore raw food spisere endnu er relativt begrænset i Danmark. Der er derimod rigtig mange, som tager aspekter af rå mad til sig – og det er godt for den almene sundhedstilstand. Rå, uforarbejdet mad har mange positive aspekter. Det er væsentligt sundere at leve udelukkende af rå mad end at leve på en kost med masser af forarbejdede fødevarer, sukker og fedt, som alt for mange danskere gør i dag.
– Raw food forebygger kræft, åreforkalkning og andre sygdomme, og får vægten og kolesteroltallet til at gå ned. Derfor vil jeg opfordre alle til at lade sig inspirere af raw food folket. Man kan for eksempel lade op til halvdelen af, hvad man spiser, være råt og så supplere med tilberedte kornprodukter, bælgfrugter, mejeriprodukter, fisk og lidt kød. For der er ingen tvivl om, at de fleste vil få et større velvære og et bedre helbred ved at spise mere ren og uraffineret mad i form af rå og let tilberedt planteføde.

Ny kommentar: