Vinter med eller uden sikkerhedsseler

Den lange, mørke vinter truer. Kræver det vitaminpiller, højdosis vitamin- og mineraltilskud og kostændringer – eller skal vi bare slappe af og spise, som vi plejer? Det sidste, mener professor i ernæring, Lars Ove Dragsted. Ernæringsrådgiver Henrik Dilling er lodret uenig. Det er ubetinget nødvendigt med tilskud, siger han.

tekst af: marie preisler

Lars Ove Dragsted, professor på Københavns Universitets Institut for Human Ernæring og specialist i sygdomsforebyggende ernæring, har skrevet over 50 videnskabelige arbejder, danske og internationale rapporter og bogkapitler om vitaminer og antioxidanter. Han fraråder generelt kosttilskud.
– Almindelige mennesker spiser en varieret kost og har ikke brug for at spise vitaminpiller og købe kosttilskud i dyre domme, bare fordi det bliver vinter. Det er kun nødvendigt for grupper med helt særlige behov, eksempelvis syge, småtspisende, ældre eller sportsfolk. For alle os andre er det spild af penge, og i for store doser kan kosttilskud være sundhedsfarlige.
Det er okay at give små børn en multivitaminpille om dagen vinteren igennem, hvis forældrene føler sig usikre. Formentlig gør det ingen skade. Men der er ingen grund til det, mener han.

Ubetinget nødvendigt med tilskud

Henrik Dilling har gennem 27 år arbejdet som selvstændig ernæringsrådgiver og er forfatter til flere bøger om vitaminer og mineraler. Senest bogen ‘Lev sundt med vitaminer og mineraler’, der udkom for et par måneder siden. Han er lodret uenig med professoren.
– Det er ubetinget nødvendigt for både børn og voksne at spise et dagligt tilskud af alle de vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, især omega 3. Jeg anbefaler både børn og voksne et kosttilskud med langt højere doser end de officielt anbefalede daglige doser. Både om vinteren og resten af året. Men altid som supplement til god kost – kosttilskud kan ikke stå alene.
Henrik Dilling skyder i sin nye bog med skarpt mod de eksperter, som udtaler, at danskerne generelt ikke har behov for kosttilskud. Han synes, at det klinger hult, når det samtidig er et faktum, at myndighederne for længst har måttet erkende, at en varieret kost efter de officielle kostanbefalinger ikke sikrer store befolkningsgrupper et tilstrækkeligt stort indtag af vigtige næringsstoffer . Han henviser til, at myndighederne anbefaler tilskud til plejehjemsbeboere, gravide, spædbørn og så videre (se box).
I det lys er det direkte arrogant, når eksperter vender tommelfingeren nedad over for kosttilskud, mener han.

Tilskud er et salgstrick

Lars Ove Dragsted mener ikke, at der foreligger videnskabeligt belæg for, at kosttilskud er nødvendige for almindelige mennesker. Han er enig med Henrik Dilling og de fleste ernæringseksperter i, at visse befolkningsgrupper mangler D-vitamin. Samtidig er der, ifølge professoren, noget der tyder på, at halvdelen af os måske via kosten får for lidt selen og B-vitaminet folat.
– Men det er ikke et argument for at fylde alle danskere med kosttilskud. Man skal huske, at kosttilskud i bund og grund er kemikalier, og på bundlinjen handler det for kosttilskudsindustrien om at få solgt nogle produkter.

Næringsindholdet er ikke dalet

At ernæringsprofessoren kalder kosttilskud for kemikalier finder Henrik Dilling rystende.
– Så kan man jo kalde al ernæring for kemikalier. Det udtryk er dybt manipulerende og antyder, at kosttilskud er giftige, hvilket er sludder og vrøvl. Kosttilskud indeholder vigtige grundstoffer, antioxidanter og andre næringsstoffer, som vi ikke er i stand til at få i tilstrækkelig grad fra kosten, fordi fødevarerne er udpinte og systematisk ødelagte af forurening, medicinering i landbruget og industriel forarbejdning.
Men også på det punkt er de to eksperter uenige.
Ifølge Lars Ove Dragsted viser de store befolkningsundersøgelser og ældreundersøgelser ikke nogen tydelig tendens i retning af, at fødevarerne generelt skulle have dårligere næringsværdi end tidligere. Løbende undersøgelser af vitamin- og mineralindholdet i danskernes mad tyder heller ikke på nogen ændring.
– Mange har en forestilling om, at maden er blevet dårligere, men det er simpelthen ikke sandt. Personligt synes jeg, at mange tomater, jordbær og æbler smager ringere end tidligere, men det handler alene om smagskvalitet og kan skyldes, at jeg er blevet ældre. Det er ikke bevis for, at råvarerne er udmarvede, siger han.
Han erkender, at nogle spiser så ensidigt og dårligt, at de ikke får deres behov for vigtige vitaminer og mineraler dækket via kosten. Men det er en konsekvens af dårlige kostvaner – ikke at råvarekvaliteten er dalet.

Antioxidanterne er ren hokus pokus

Professoren mener heller ikke, der er belæg for, at det gavner sundheden at spise antioxidanter. Mange kosttilskud markedsføres ellers på et højt indhold af netop dem. Ligesom tilskud af antioxidanter er centralt i Henrik Dilling og andre alternative kostrådgiveres rådgivning.
– Det er det rene hokus pokus at omtale antioxidanter som meget sunde. Det er der generelt ikke dokumentation for. Og hvis man indtager antioxidanter i pilleform har det direkte negativ effekt på kroppen, siger Lars Ove Dragsted.
Det er rent vrøvl, mener til gengæld Henrik Dilling.
– Masser af undersøgelser dokumenterer, at antioxidanter er vigtige beskyttere af kroppens celler, siger han og kritiserer ernæringsforskningen for at være alt for fokuseret på enkeltstoffer frem for at anlægge et helhedssyn på ernæring og sundhed.
– Forskere bruger år på at undersøge enkeltstoffer. Det svarer til at tro, at man kan få et symfoniorkester til at spille bedre ved at pille en enkelt violinist ud og undersøge den pågældende musiker på kryds og tværs. Der er brug for at se på helheden. Jeg har fra min praksis stor empirisk erfaring for, at kostomlægning i kombination med kosttilskud får mange menneskers sygdomssymptomer og skavanker til at forsvinde på endog meget kort tid.

Mangel er sundhedsfarlig

Henrik Dilling kritiserer de officielt anbefalede daglige doser for at bygge på et forældet, videnskabeligt grundlag. Og på det punkt er Lars Ove Dragsted helt enig.
Men mens Henrik Dilling mener, at niveauerne generelt er alt for lave og råder sine klienter til at spise langt højere doser end de officielt anbefalede, fraråder Lars Ove Dragsted de høje doser. Der er alt for lidt viden om høje doser og de indebærer en seriøs risiko.
– Praktisk talt alle store, velgennemførte videnskabelige undersøgelser med høje doser af enkelte eller kombinerede antioxidant- eller vitaminpræparater har medført øget dødelighed eller andre bivirkninger blandt de personer, der fik præparaterne.
Henrik Dilling frygter ikke risikoen for forgiftning. Tegn på bivirkninger ses yderst sjældent. Dukker de op, stopper han behandlingen, og symptomerne forsvinder straks. Mangel er langt mere sundhedsfarligt, mener han.

Lovlige tilskud

Fødevarestyrelsen har i sommer åbnet en portal med oplysninger om mere end 1.000 kosttilskud. Hvis et kosttilskud er anmeldt, indgår det i myndighedernes stikprøvekontrol af om det er lovligt.

www.altomkost.dk/kosttilskud

Læs mere om mineral- og vitamintilskud

Bogen Lev sundt med vitaminer og mineraler af Henrik Dilling, 2009

Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin og danske producenter og leverandører af vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler driver www.vitalraadet.dk

Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet på KU står bag sitet www.foodoflife.dk

Hvad er kosttilskud

De mest almindelige er vitamin- og mineralpræparater, men det kan også være plantestoffer som f.eks. hybenpulver eller ginseng.
De fleste stoffer og ingredienser må anvendes i kosttilskud. Det er et lovkrav, at produktet har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, det må ikke være sundhedsskadeligt og ikke indeholde lægemiddelstoffer.
Der er regler for minimum- og maksimumsindhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud.
Kosttilskud skal markedsføres med angivelse af anbefalet daglig dosis.
Kosttilskud må ikke markedsføres for at kunne forebygge eller behandle sygdomme.
Det kan være svært at skelne mellem kosttilskud, lægemidler og naturlægemidler. Kosttilskud hører under fødevarelovgivningen. Lægemidler og naturlægemidler reguleres af lægemiddellovgivningen.
Kosttilskud skal ikke godkendes af myndighederne, inden de markedsføres. De skal kun anmeldes.
Det kan være svært på egen hånd at finde information om de enkelte kosttilskud og deres virkning. Lægemidler og naturlægemidler skal normalt være forsynet med en indlægsseddel. Det gælder ikke kosttilskud.
Fødevarestyrelsen advarer mod at købe kosttilskud på internettet, hvis salget sker fra lande uden for EU. Styrelsen råder også til varsomhed ved køb af kosttilskud hos en alternativ behandler. Tjek om behandlerens kosttilskud er anmeldt til Fødevarestyrelsen. Der er størst sikkerhed ved køb i den almindelige handel, i helsekostbutikker, hos materialisten eller på apoteket, vurderer Fødevarestyrelsen.

Ny kommentar: